• FORSIDE
  • BEBOERLOKALE
  • PRAKTISK
  • REFERATER
  • OPSLAGSTAVLE
  • VASKERI
  • ALTANER
AAB AFD 22

GENERALFORSAMLING MANDAG 06-05-2019 KL 19

København den 06. maj 2019

Referat af ORDINÆRT AFDELINGSMØDE

I henhold til boligforeningens vedtægter § 14 er afholdt ordinært afdelingsmøde
                                      Mandag den 6. maj 2019 kl. 19.00
i Fælleslokalet, Julius Bloms Gade 28, st. tv, 2200 KBH N (indgangsdøren mellem nr. 28 & 30)
 
DAGSORDEN:
1)  Valg af dirigent.
2)  Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde.
3)  Regnskab - til orientering.
4)  Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.
5)  Behandling af eventuelt indkomne forslag.
6)  Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter.


1)  Valg af dirigent.
Merete (bestyrelsen) vælges enstemmigt som dirigent.

2)  Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde.
Kenneth fremlægger årsberetningen for 2018Spørgsmål fra beboer:
Er det rækkeværkerne, som skal godkendes og som er grunden til forsinkelse? Kenneth svarer at det er det ikke, men handler om konstruktionen og Hannah bakker op og forklarer lidt om reglementerne og problematikken med kbh kommune.
Jan svarer på diverse spørgsmål ang. færdiggørelse af gulve og karme i lejlighederne pga. altaner.
Leif er nervøs for sikkerheden ved vinduerne og Hannah lover at skrive på hjemmesiden, at afskærmninger på døre ikke må fjernes inden opsætning af altaner.
Beboer spørger til de penge, som var blevet henlagt/forlagt af AAB og Kenneth og Hannah forklarer processen med at finde de penge som var henlagt til køkkenerne. Kenneth fortæller at de blev fundet på bundlinien og rykket op hvor de skal bruges.

3)  Regnskab - til orientering.
Hannah fremlægger regnskabet for 2018Charlotte spørger til vaskeriet og hvordan vi forvalter regnestykket. Hannah forklarer og gør opmærksom på at udgifter til el/vand vil blive reguleret løbende. Charlotte gør opmærksom på index-reguleringer, og vi som bestyrelse må være svar skyldig. Vi tjekker op på 0,14 øre, som hver vask er steget med hos Nordtec.

4)  Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.
Gennemgang og godkendelse af driftsbudget for 2020. Hannah gennemgår budgettet samt gør opmærksom på huslejestigningen på 5%.
Hanne forklarer baggrunden for huslejestigningerne.
Charlotte spørger hvad det vil sige at et overskud skal afvikles over 3 år. Hanne svarer og forklarer.
Der diskuteres frem og tilbage angående huslejestigningen og bestyrelsen opfordrer til at vi godkender med evt. forbehold nedskrevet i referat.
26/26 stemmer for driftbudgettet for 2020 med forbehold.

5)  Behandling af eventuelt indkomne forslag.

a) Forslag fra bestyrelse omkring udlæg til forundersøgelse til nyt toilet/bad.
24/26 stemmer for at der må tages op til 80.000,- fra bundlinien til forundersøgelse. 

b) Godkendelse af altanorden.
22/22 stemmer for altanordenen med rettelser  

6)  Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Hannah bliver genvalgt som kassere
Merete bliver genvalgt som bestyrelsesmedlem
Jaenne stiller op og bliver valgt ind
Suppleanter melder ingen sig til 

7)  Eventuelt.
-Beboer gør opmærksom på dårligt vedligehold i vaskeriet og vi følger op.
-Beboer spørger til politik omkring vedligehold i lejlighederne og om hvorvidt vi har en ordning omkring renovering mens man bor i lejlighederne. Der gives ikke midler til renovering men der opfordres til at undersøge individuel råderet eller stille et forslag til næste beboermøde.
-Beboer spørger til det varme vand i hanerne, som skal løbe lang tid inden det bliver varmt. Jan følger op det.
-Beboer spørger til at isolere for røg fra naboer. Vi kan umiddelbart ikke svare andet end at det er et kollektivt problem uden nogen umiddelbar løsning.
-Beboer spørger til larm fra opgang Stefansgade 17.

Mødet hæves.

Adgang til og stemmeret på afdelingsmødet har afdelingens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer. Hver husstand har to stemmer uansat husstandens størrelse.


​Venlig hilsen
Afdelingsbestyrelsen
Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • FORSIDE
  • BEBOERLOKALE
  • PRAKTISK
  • REFERATER
  • OPSLAGSTAVLE
  • VASKERI
  • ALTANER